Kultur og natur i Tysklands midte

Forslag til gruppetur

Wartburg

5 dage


Kom med på efterårstur til det spændende område ved Luther-byen Eisenach

På vejen ned gennem Jylland nyder vi morgenkaffe og rundstykker. Vi holder flere pauser undervejs på køreturen – blandt andet med mulighed for at købe frokost. Fremme i Eisenach bliver vi indkvarteret på Pentahotel, hvor vi senere skal have velkomstdrink og spise aftensmad.

Eisenach

Dag 2
Efter morgenmaden kører vi til den spektakulære kløft Drageslugten i udkanten af Eisenach. Ved Drageslugten serveres en »dragebitter«. Herfra kører vi til kæmpeborgen Wartburg, som i 1500-tallet var beboet af Martin Luther. Borgen har i DDR-tiden lagt navn til bilmodellen Wartburg. Vi får en rundvisning på Wartburg, som afsluttes med frokost inkl. 1 stk. drikkevare i borgens restaurant.

Midt på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet. Resten af dagen kan man bruge på at kigge nærmere på Eisenach på egen hånd. Vi spiser aftensmad på hotellet kl. 18.

Dag 3
Vi spiser morgenmad og begiver os herefter til Hainich Nationalpark nordøst for Eisenach. Her skal vi på tur på Baumkronenpfad, som er trætop-vandring på gangsikre stier i toppen af naturparkens høje træer. Der er elevator op og ned fra gangstien.

Trætopvandring i Hainich Nationalpark

Dagens frokost serveres i Restaurant Antoniusmühle i middelalderbyen Mühlhausen. Efter frokosten bliver der lejlighed til at gå lidt rundt i byen – for eksempel på den gamle bymur.

Fra Mühlhausen kører vi til »Tysklands Midtpunkt«, hvor vi nyder en snaps og får udleveret et Midtpunktscertifikat. I dette område ligger Offermosen, som er Tysklands ældste frilandsmuseum. Vi får mulighed for at kigge nærmere på stedet, og i løbet af eftermiddagen serveres en anretning med stenovnsbagt brød med pålæg inkl. 1 stk. drikkevare og kaffe.

Vi er tilbage i Eisenach sidst på eftermiddagen, hvor aftensmaden venter på hotellet.

Dag 4
Efter morgenmadsbuffeten kører vi til et af områdets største attraktioner nemlig Erlebnisbergwerk Merkers, som byder på spændende oplevelser i en fascinerende krystalgrotte. Udrustet med hjelm og lygte skal vi ned i grotten, hvor vi kommer på rundtur både til fods og i køretøjer.

Krystalgrotten

Efter besøget ved krystalgrotten spiser vi frokost på en nærliggende restaurant.

Tilbage i Eisenach er resten af dagen til fri disposition. Aftensmaden serveres på hotellet kl. 18.

Dag 5
Vi nyder morgenmaden på hotellet og starter herefter hjemturen. Vi holder pauser med passende mellemrum undervejs.

INKLUDERER

  • Transport i turistbus
  • Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
  • 4 overnatninger med morgenmad og aftensmad på Pentahotel Eisenach
  • 3 x frokost
  • 1 x eftermiddagskaffe
  • 3 dagsudflugter med spændende oplevelser inkl. entréer
  • Dansk rejseleder
Scroll to top