Rejsen er desværre aflyst på grund af Covid-19-situationen
2 dage
Lørdag 12. til søndag 13. september 2020
Pris pr. person kr. 2.250,-
Halvpension
Tag med på en oplevelsesrig tur til hovedstaden
Dag 1
Vi starter turen med kaffe og rundstykker i bussen, mens vi kører mod Sjælland.
I Slagelse holder vi pause og spiser frokost, inden turen går videre østpå mod København.
Når vi er fremme i Hovedstadsområdet, kører vi til Nordisk Films studier i Valby. Her skal vi på den spændende rundvisning »Nordisk Film Bag Kulissen«, som tager os på tur rundt i verdens ældste – stadig producerende – filmselskab. Vi kommer med bag de ellers lukkede scenedøre og hører om, hvordan et mere end 100 år gammelt filmselskab stadigvæk kan være moderne i dag.
Efter besøget hos Nordisk Film kører vi til Absalon Hotel, hvor vi bliver indkvarteret. Undervejs på turen kommer vi forbi flere af Københavns seværdigheder, som vi hører om fra bussen. Vores hotel ligger bare få minutters gang fra Tivoli, som vi skal besøge om aftenen.
Hvis man – ud over et besøg i Tivoli – har lyst til at gå en tur i byen på egen hånd, kan der også blive lejlighed til det.
Dag 2
Vi spiser morgenmad på hotellet og tager derefter bussen på en lille guidet tur i hovedstadens gader. I Fristaden Christiania, holder vi pause og får en rundvisning.
Herefter bliver der tid på egen hånd – fx til sightseeing og shopping.
Midt på eftermiddagen mødes vi og kører fra København.
Tilbage i Jylland spiser vi aftensmad, inden vi fortsætter hjemad.
PRISEN INKLUDERER
- Transport i turistbus
- Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
- Frokost dag 1
- Overnatninger med morgenmad på Absalon Hotel i København
- Rundvisning på Nordisk Film
- Entré til Tivoli
- Rundvisning på Christiania
- Aftensmad på hjemturen
- Rejseleder
Tillæg for enkeltværelse kr. 450,-