
3 dage
Mandag 25. til onsdag 27. september 2017
Pris pr. person kr. 3.195,-
Helpension
Tag med på en spændende tur, der byder på guidede rundture i hyggelige byer, fine naturoplevelser og besøg på interessante attraktioner
Vi nyder vores kaffe og rundstykker i bussen, mens vi kører ned gennem Jylland og fortsætter over Fyn og Storebælt til Slagelse, hvor vi spiser frokost. Herfra fortsætter turen forbi Næstved til Gavnø Slot, der ligger idyllisk på en lille ø i Karrebæk Fjord. Hovedbygningen er opført i begyndelsen af 1400-tallet og ombygget til nuværende rokokostil i 1755-58. Hertil hører en slotpark på otte hektar.
Vi får en rundvisning i de smukke omgivelser, inden vi kører til Vordingborg og bl.a. skal se Gåsetårnet, som indtil for 250 år siden dannede den magtfulde hovedport til Vordingborg Slot.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Søpark i Maribo, hvor vi bliver indkvarteret og senere spiser aftensmad.
Dag 2
Efter morgenmaden går turen til Møn, hvor vi kører gennem Stege. Fra bussen kan vi se voldanlægget med Mølleporten, der stammer fra middelalderen.
Herefter fortsætter vi til Liselund Park, som er følelsernes og sansernes park. Her ligger også Liselund Slot, som er verdens eneste stråtækte slot. Turen går videre til de imponerende kridtskrænter ved Møns Klint, hvor vi gør ophold. Herfra kører vi forbi Marienborg Slot.
Vi spiser frokost på Damme Kro, inden vi kører over Bogø til Falster. Næste stop er Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum, som er Nordeuropas største. Herfra kører vi til Ejegod Mølle, der er en restaureret hollandsk mølle fra 1816 med legetøjsmuseum i møllehuset.
Efter besøget kører vi tilbage til hotellet, hvor vi spiser aftensmad.
Dag 3
I dag skal vi på en eksklusiv og spændende rundvisning i Knuthenborg Safaripark. Vi starter med en guidet rundtur i staldene. Her besøger vi de smukke giraffer, som bor i Europas største girafstald, de 200 kg tunge tigre, som vi kun er én meter fra, samt de 2.500-3.000 kg tunge næsehorn, som vi – hvis vi er heldige – endda kan klø bag øret (i stalden!).
Bussen kører ud i parken blandt de vilde dyr, hvor guiden fortæller os om dyrene og Knuthenborgs fantastiske historie.
Vi fortsætter til Tårs for at sejle til Spodsbjerg på Langeland og spiser frokost ombord på færgen. Fra Langeland går turen til Tåsinge, hvor vi kører gennem skipperbyen Troense og gør ophold ved Valdemar Slot, som er bygget af Christian IV i 1639-44. Her får vi også lejlighed til at genopfriske den ulykkelige kærlighedsaffære mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre.
Turen går videre over Fyn til Kryb i Ly Kro ved Fredericia, hvor vi spiser aftensmad, inden vi kommer tilbage til Nordjylland.
PRISEN INKLUDERER
- Transport i turistbus
- Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
- 2 hotelovernatninger med morgenmad og aftensmad på Hotel Søpark i Maribo • www.millinghotels.dk/hoteller/hotel-soepark
- Frokost alle 3 dage, herunder på Damme Kro
- Entré og guidet tur på Gavnø Slot
- Aftensmad på Kryb i Ly Kro på hjemturen
- Entré til Legetøjsmuseum og Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum
- Entré og guidet rundvisning i Knuthenborg Safaripark
- Rejseleder
Tillæg for enkeltværelse kr. 400,-
[maxbutton id=”1″]