
3 dage
Søndag 26. til tirsdag 28. september 2021
Pris pr. person kr. 3.250,-
Mere end halvpension
Program
Dag 1
Vi drikker morgenkaffe og spiser rundstykker på vejen ned gennem Jylland. Turen fortsætter over Lillebælt til Fyn, og sidst på formiddagen ankommer vi til Svendborg.
Første besøg er på Danmarks Forsorgsmuseum på byens gamle fattiggård. Her skal vi på en spændende og tankevækkende rundvisning – og høre om de mange skæbner, som levede på samfundets skyggeside.
Vi spiser frokost på museet, inden vi tager af sted med bussen på en guidet rundtur i Svendborg og nærmeste omegn.
Midt på eftermiddagen kører vi til Thurø, hvor vi skal besøge bryggeriet Ø-Bryg. Her vil bryggeren Erik vise rundt og fortælle, hvordan og hvorfor han valgte at gøre sin hobby til en levevej. Vi får selvfølgelig mulighed for at smage på husets produkter. Derefter kører vi tilbage til Svendborg. Her bliver vi indkvarteret på vores hotel, hvor vi senere skal spise aftensmad.
Dag 2
Efter morgenmaden sejler vi til Ærø og kører til søfartsbyen Marstal på øens østlige spids. Her skal vi på en gåtur – bl.a. forbi byens marina og de fine gamle stræder.
Vi kører derefter gennem det flotte ærøske landskab forbi Rise og videre til Vindeballe.
Turen fortsætter mod øens nordspids, hvor man kan se det Sydfynske Øhav på begge sider af vejen.
Sidste destination på Ærø er Ærøskøbing, som er en af Danmarks mindste købstæder. Vi skal på rundtur i byen med de mange flotte huse, der står stort set uændret fra 1800-tallet. Så mange velbevarede huse samlet på ét sted ses ikke mange andre steder i Danmark og giver byen en helt fantastik charme og stemning.
I løbet af timerne på Ærø skal vi nyde en frokost, og når vi vender hjem til hotellet i Svendborg, spiser vi aftensmad.
Dag 3
Vi forlader hotellet efter morgenmaden og kører til Odense. Her bliver der mulighed for at tage med på Danmarks Jernbanemuseum eller det helt nye H.C. Andersen-museum, hvor man kan opleve forfatterens litterære univers – iscenesat som et totalkunstnerisk rum, hvor arkitektur, have og udstilling fortæller om Andersens eventyrlige verden (entré til museerne er ikke inkluderet i prisen).
Hvis man hellere vil opleve Odense på egen hånd, er det også muligt.
Vi spiser frokost i Odense, inden vi starter hjemturen.
PRISEN INKLUDERER
- Transport i turistbus
- Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
- 2 overnatninger med morgenmad og aftensmad på Hotel Ærø i Svendborg
- Rundvisning på Danmarks Forsorgsmuseum
- Rundvisning med smagsprøver på Ø-Bryg / Thurø
- Guidede rundture i Svendborg og på Ærø
- 3 x frokost
- Rejseleder
Entré til museer i Odense er ikke inkluderet i prisen
Tillæg for enkeltværelse kr. 500,-