3 dage
Tirsdag 4. til torsdag 6. december 2018
Pris pr. person kr. 2.650,-
Helpension
Oplev den specielle julestemning, som kun tyskerne kan skabe, på hyggelige julemarkeder i spændende byer
Vi nyder kaffe og rundstykker på vejen mod Slesvig, som vi besøger kort via en byrundtur med bussen.
Turen fortsætter sydover til Rendsborg, der ligger midt i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen. Efter en tur rundt i byen, kører vi til restauranten Brückenterrassen, hvor vi skal spise frokost. Spisestedet ligger direkte ned til Kielerkanalen.
Efter frokosten kører vi til Neumünster, hvor vi skal besøge shoppingcentret Designer Outlet Neumünster, der byder på masser af mærkevarer til stærkt nedsatte priser.
Herefter fortsætter vi til Hotel Prisma i Neumünster, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad.
Dag 2
Efter morgenmaden kører vi til Hamborg, som er Tysklands næststørste by. Vi kører en rundtur i byen, hvorefter vi spiser frokost.
Når vi har spist, bliver der god tid til at opleve byens imponerende julemarked, som rummer mange hyggelige boder med alt fra julegodter til kunsthåndværk.
De, som har lyst, kan tage med til Miniatur Wunderland – en 1.300 kvadratmeter stor udstilling, der blandt andet rummer verdens største modeljernbane-udstilling (billet kr. 100,- skal bestilles sammen med rejsen).
Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet, hvor vi spiser aftensmad.
Dag 3
Vi forlader hotellet efter morgenmaden og kører nordpå til Flensborg, hvor vi igen får mulighed for at gå rundt på et flot julemarked med rig mulighed for juleshopping.
Frokosten spiser vi på Restaurant Borgerforeningen, hvorefter vi kører mod grænsen, hvor der bliver tid til grænsehandel.
Vi spiser aftensmad på hjemturen.
PRISEN INKLUDERER
- Transport i turistbus
- Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
- 2 overnatninger med aftensmad og morgenmad på Hotel Prisma i Neumünster
- 3 x frokost
- Byrundture og besøg på hyggelige julemarkeder
- Aftensmad på hjemturen
- Dansk rejseleder
Tillæg for enkeltværelse kr. 300,-
[maxbutton id="2"]