Sydfyn og det Sydfynske Øhav

– med 2 overnatninger på det 4-stjernede Hotel Christiansminde i Svendborg

Idyl i Det Sydfynske Øhav. Foto: Kim Wyon

3 dage
Torsdag 4. til lørdag 6. juni 2020

Pris pr. person kr. 3.182,-
Helpension


Tag med på en skøn sommertur til nogle af Danmarks smukkeste egne

Dag 1
Turen starter med kaffe og rundstykker i bussen på vej ned gennem Jylland. Vi fortsætter over Lillebælt til Fyn og kører til Broby, hvor vi skal besøge De Japanske Haver. Stedet har otte flotte japanske temahaver, der er bygget sammen i en stor have. Der bliver mulighed for at gå rundt i de spændende omgivelser, og i løbet af besøget spiser vi frokost.

Fra Broby går turen til Svendborg, hvor vi skal på byrundtur. Vi ser blandt andet den velbevarede gamle bykerne med smalle krogede gader samt hyggelige torve og gårdmiljøer. Vi kommer også en tur til den lille ø Thurø, som man kan køre til via en dæmning.

Vi kører dernæst til Hotel Christiansminde, hvor vi bliver indkvarteret og spiser aftens­mad. Hotellet ligger i virkeligt smukke omgivelser lige ned til Svendborgsund, og efter aftensmaden bliver der tid til at gå en tur i den nærliggende skov eller langs stien ved vandet.

Dag 2
Efter en god nats søvn venter hotellets store morgenbuffet. Vi skal derefter på en spændende tur med guide rundt på flere af de sydfynske øer.

Vi starter med at køre til Tåsinge og til skipperbyen Troense, der er kendt for Grønnegade – den måske smukkeste landsbygade i Danmark. Vi kommer også forbi Bregninge Kirke, som ligger flot på toppen af Tåsinge med en storslået udsigt over de omkringliggende øer.

Turen fortsætter via Siø til Langeland, hvor vi skal se flere charmerende byer. Vores guide underholder med spændende fortællinger undervejs.

Bussen kører blandt andet gennem Rudkøbing – Langelands hovedstad – og fiskeri­byen Bagenkop tæt på øens sydspids.

Ad smukke veje kører vi herefter mod nord til Tranekær, hvor vi går en tur – blandt andet forbi byens slot. Derefter spiser vi frokost på Café Orangeriet.

På vej hjem mod hotellet hygger vi os med medbragt kaffe og kage. Tilbage i Svendborg spiser vi aftensmad på hotellet.

Dag 3
Vi spiser morgenmad og kører dernæst mod Odense, hvor vi skal på et interessant besøg hos TV2. Vi får en rundvisning i mediehuset på det gamle kvægtorv og ser flere af de kendte tv-studier.

Dagens frokost spiser vi også i Odense, inden turen går hjemad.

PRISEN INKLUDERER

  • Transport i turistbus
  • Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
  • 2 overnatninger med 2 x morgenmad og 2 x aftensmad på Hotel Christiansminde
  • 3 x frokost
  • 1 x eftermiddagskaffe
  • 2 udflugter med lokalguide
  • Entré til De Japanske Haver
  • Rundvisning på TV2 i Odense
  • Rejseleder

Tillæg for enkeltværelse kr. 400,-

Påstigningsrute 1

BESTIL DENNE BUSREJSE

Scroll to top