Påsketur til Holland

5 dage
Onsdag 8. til søndag 12. april 2020

Pris pr. person 3.975,-
Halvpension under opholdet


Oplev det fantastiske blomsterflor i Keukenhof. Vi skal blandt andet også på en hyggelig kanalrundfart i Amsterdam

Dag 1
På vejen gennem Jylland og Tyskland holder vi pauser med passende mellemrum, hvor der blandt andet er mulighed for at købe frokost.

Sidst på eftermiddagen når vi frem til vores hotel i byen Volendam lidt nord for Amster­dam.

Hotellet er smukt beliggende lige ned til Volendams hyggelige havne­miljø. Byen, som er en af Hollands populære turist­destinationer, byder også på flot arkitektur og små fine gader med spændende butikker. Volendam er desuden kendt for at værne om den traditionelle hollandske folkedragt, som stadig bæres af nogle af byens indbyggere.

Efter indkvartering spiser vi aftensmad på hotellet.

Dag 2
Efter morgenmaden tager vi på en guidet heldagstur i hovedstaden Amsterdam. Denne by er blandt andet kendt for Rijks­museum – ­nationalmuseet – van Gogh-­museet, Rembrandt-museet, Anne Franks Hus, de mange cykler og ikke mindst de smukke og hyggelige kanaler, der gennemskærer byen. Vi skal også med på guidet kanalrundfart. Derudover skal vi se et arbejdende diamantsliberi. Der vil være tid midt på dagen til frokost, indkøb m.m.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, hvor vi spiser aftensmad.

Dag 3
I dag tager vi på en heldagstur til Keukenhof Blomsterpark, som er en af Hollands største attraktioner. I blomsterparken bliver der mulighed for at købe frokost. Du vil opleve et uforglemmeligt skue, skabt af over syv millioner tulipaner, påskeliljer, hyacinter, andre løgplanter og smukke træer. Der kan købes blomsterløg med hjem. Vi spiser aftensmad på hotellet.

Dag 4
Efter morgenmaden kører vi ud ad »Møllevejen«, hvor vi ser nogle af de vindmøller, som Holland er så kendt for. Vi skal blandt andet se en museumsmølle. Derefter kører vi tilbage til Volendam, det gamle fiskerleje ved Den IJsselmeer. Byen er karakteriseret af de mange små huse omkring den lille fiskerihavn.

Der bliver mulighed for en spadseretur gennem gaderne og nyde fiskerbyens livlige atmosfære. Ligeledes bliver der tid til frokost og en gåtur langs voldene, kirkerne og den gamle bydel. Nogle af Hollands mest berømte kunstnere blev født og voksede op i netop denne landsby.

Vi besøger også en lokal gårdbutik, hvor der produceres mange spændende oste, og vi får lov til at se, hvordan man fremstiller træsko. Aftensmaden nydes på hotellet.

Dag 5
Vi spiser tidlig morgenmad og forlader hotellet. Hjemturen går over IJsselmeer-
dæmningen og derefter videre op gennem Holland og Tyskland. Ved den dansk-tyske grænse gør vi ophold med mulighed for at spise og gøre indkøb.

I løbet af aftenen når vi frem til Nordjylland efter en række uforglemmelige dage.

PRISEN INKLUDERER

  • Transport i turistbus
  • Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
  • 4 overnatninger med morgenmad og aftensmad på Hotel Old Dutch • www.olddutch.nl
  • Flere spændende udflugter
  • Entré til Keukenhof Blomsterpark
  • Kanalrundfart i Amsterdam
  • Dansk rejseleder

Tillæg for enkeltværelse kr. 790,-

Påstigningsrute 2

BESTIL DENNE BUSREJSE

Scroll to top