Juletur til Tivoli i København

Foto: Kim Wyon

2 dage
Torsdag 13. til fredag 14. december 2018

Pris pr. person kr. 1.875,-
Mere end halvpension


Tag med på en hyggelig og stemningsfuld juletur til Tivoli i København – og oplev de 800 år gamle slotsruiner under Christiansborg

Vi nyder kaffe og rundstykker i bussen undervejs på turen til Sjælland. I Slagelse gør vi ophold, hvor vi spiser frokost. Midt på eftermiddagen er vi fremme i København og bliver indkvarteret på vores hotel i Carsten Niebuhrs Gade.

Om aftenen besøger vi det overdådigt juleudsmykkede Tivoli i byens hjerte, hvor der venter store oplevelser for enhver smag.

Besøg julemanden, der bor i sin julestue på Pantomimeteatret, ligesom de mange nisser i smukke varianter og juleboderne også er en del af oplevelsen i selskab med de kørende forlystelser – nye såvel som gamle.

Boderne emmer af julestemning, julegodter og juledufte. De ligger side om side langs stierne og bugner med alt fra nykogte kæmpeklejner og honningkager til nybagte pandekager. Der sælges også nordisk kunsthåndværk, gør det selv-julepynt og meget mere. Vi spiser aftensmad på Restaurant Biergarten i Tivoli.

Dag 2
Efter morgenmaden kører vil til Christiansborg Slot, hvor de, som har lyst, kan besøge ruinerne under slottet (billet kr. 80,- bestilles sammen med rejsen).

Der bliver også tid til at opleve København på egen hånd – tag fx en tur på Strøget eller i shoppingcentret Fisketorvet.

Midt på eftermiddagen begynder vi hjemturen over Storebælt. Vi spiser aftensmad på Hejse Kro undervejs.

PRISEN INKLUDERER

  • Transport i turistbus
  • Kaffe og rundstykker i bussen dag 1
  • Frokost i Slagelse
  • Entré til Tivoli
  • Aftensmad i Tivoli
  • Overnatning med morgenmad på Wakeup Copenhagen • www.wakeupcopenhagen.dk
  • Aftensmad dag 2

Tillæg for enkeltværelse kr. 320

Påstigningsrute 1

BESTIL DENNE BUSREJSE

Scroll to top